IMG_2042.jpg
I 2012 gik SSW for første gang med i en delstatsregering i Slesvig-Holsten. Regeringssamarbejdet - i folkemunde kaldt "kystkoalitionen" - består af socialdemokratiske SPD, miljøpartiet De Grønne og SSW.

 

 

SSW - det kan du stole på

Siden 2012 har det dansk-frisiske mindretalsparti SSW for første gang i sin næsten 70-årige historie været del af en landsregering i Slesvig-Holsten. Med Anke Spoorendonk som minister for justits, kultur og Europa har SSW siddet direkte med ved regeringsbordet, hvor de store linjer trækkes for delstatspolitikken. 

I disse fem år er det lykkedes os at realisere en lang række politiske initativer, som SSW har kæmpet for i årtier. Heriblandt ikke mindst den økonomiske ligestilling af de danske mindretalsskoler med de tyske offentlige skoler. Men også mange på andre reformer, eksempelvis inden for det sociale, kultur- og uddannelsespolitik, straffeloven og sundhedpolitik bærer SSWs håndskrift. 

Her har vi især kunnet gøre en forskel, fordi vi laver politik efter skandinavisk forbillede ud fra en tanke om, at alle skal have en barrierefri tilgang til uddannelse og job, til sundhed og velfærd. 

Den 7. maj er der landdagsvalg i Slesvig-Holsten - et valg, som vi går både selvbevidst og motiveret imøde. Selvbevidst, fordi vi er overbevist om, at Slesvig-Holsten har brug for et parti som SSW, der har fokus på samfundets svageste. Og motiveret, fordi vi stadig sidder inde med en masse gode svar på vor tids udfordringer. 

Det kan du stole på.